tirsdag, juli 25, 2017

Det var ikke planen

men sådan er der jo så meget, der ikke går som planlagt.

Man kan have en viden om noget, måske på et teoretisk plan, måske på et cafesnakkeplan, måske på et helt andet plan. Man kan få færdigheder inden for det vidensområde, man kan ovenikøbet blive bedre og bedre til det. Og en skønne dag har man forhåbentlig fået så megen færdighed i det og fået brugt sin viden sammen med sine færdigheder, at man har fået kompetence inden for det område. Man kan nu ikke bare bruge sin viden og sine færdigheder, man kan også tænke nye ideer, man kan måske koble det med andre områder og man kan frem for alt arbejde selvstændigt og hjælpe andre med at få viden og færdigheder på området.

I går smuttede jeg til København på en endagstur, min svigersøn og jeg havde en ide om, at han ville kunne bruge sit regnskabsprogram på en anden og mere smart måde for ham. Det er et virkelig godt program til små erhvervsdrivende med god support, og supporten havde frarådet os at gøre det, men der mente vi nu nok, at vi kendte vores viden, færdigheder og kompetencer bedre til at kunne vurdere. Mine mange år som medarbejdende ægtefælle i en virksomhed har givet mig kompetencer inden for bogføring, jeg har en god evne til at være systematisk i min tilgang til at afstemme og kontere. Jeg har efterhånden også god viden om, hvad man kan og ikke kan i forhold til SKATs regler, og hvilke konti, der skal bruges. Den viden arbejdede sammen med svigersønnens evner til hurtigt at gennemskue muligheder, jeg påpegede, og så prøve det af (jeg er mere sådan en, der går med livrem og seler og som læser manualer osv). Vi fik det til at fungere og syntes det fungerede bedre for os på den måde. Nu er det så spændende, om det fortsat holder i den daglige brug.

Nørrebro i farver
Jeg bankede tidligt på døren i går morges, så derfor var vi færdige tidligt og det gav plads til hygge på deres altan sammen med datteren, inden en sms fik os til hurtigt at ændre planer. Norwegian gjorde det igen, aflyste et fly en mandag aften. Det samme skete, da sønnen og svigerdatteren var hjemme hos os. Heldigvis var flyet før ikke fuldt booket, så vi fik plads på det og drog hjem sammen. Datteren holder nemlig ferie hos os i nogle dage.

Nørrebro i farver

Det gik som planlagt, men det gjorde det ikke efterfølgende. Jeg blev nemlig ramt af svimmelhed på vej ud af flyet, og det blev bare værre og værre. Hjemme igen kom jeg på langs og måtte konkludere at med en svimmelhed som efter en voldsom karusseltur, kombineret med kvalme, og som også var der, selv om jeg lagde mig ned, så havde jeg noget, der lignede en neuritis vestibularis ("virus på balancenerven") Heldigvis gik den dog i sig selv igen, og da dagen var omme, var jeg klar til tirsdagens arbejde.

en altan på fjerde sal aktiverede min potentielle højdeskræk, men jeg fandt et skærmet hjørne :-)

Tirsdagen startede som planlagt, indtil jeg var i gang med at dosere medicin til alle patienterne. Så kom svimmelheden og kvalmen igen. Blodtryk var normalt, væskebalancen var i orden, svimmelheden kom og gik, aldrig så voldsomt at jeg ikke kunne gå rundt, men kvalmen var mere insisterende. Så farvel arbejdsdag og god dag sofa.  Nu er jeg på højkant igen, jeg har hele dagen gjort, som de kloge anbefaler, nemlig udfordret mit balancecenter ved at være oppe indimellem, gøre et eller andet og så lægge mig igen. Lige nu tror jeg, at jeg er klar til arbejdsdagen i morgen, hvor min beskrivelse, af hvordan studerende opnår viden, færdigheder og kompetencer inden for en række områder på vores afsnit, gerne skal færdiggøres. Meget ved jeg, meget kan jeg, meget har jeg kompetencer til, men at spå om sygdom og vejret er ikke blandt det meget, jeg kan. Så lige nu nyder jeg solen, som skinner udenfor, og en tilstand uden svimmelhed og med marginal kvalme.

God tirsdag til dig.



søndag, juli 23, 2017

Og så glemte jeg mit badetøj

eller rettere sagt, jeg troede det blæste for meget, men jeg tog fejl. Lørdagens gåtur skulle være lang, og klitlandskabet snyder mig. Jeg tror altid, at jeg har gået længere end jeg har, fordi det ikke går lige ud som i mosen, men derimod udfordrer mig med forskelligt underlag og bugtende stier, både i højde og vandret. Men jeg tog udgangspunkt i en tur fra sidste år, som jeg vagt kunne huske.

Så har du lyst så kom med.
Udgangspunktet er som næsten altid, når jeg vælger ture i klitlandskabet, sti 100. Den er min guideline, min ledestjerne. Langs stien lyser små gule blomster op sammen med blomster i forskellige lilla farver


Naturen har mægtige kræfter, og det ses her, hvor et træ må siges at være rykket op med roden.


Jeg havde en ide om, at jeg sidste år havde udforsket sti 24, og det var korrekt, kunne jeg se, da jeg kom hjem og tjekkede min blog. Så jeg fortsatte ad sti 100 og kom forbi et hvilested, det havde jeg helt sikkert ikke set før. I går havde jeg ikke tid til afslapning, der skulle gerne nogle kilometer i benene.


Sti 100 er på denne strækning også en opfordring til leg. Der er intervaltræning, klatrestammer og her kunne man prøve at kaste med små og store pinde. Det måtte jeg prøve og fik dem da også ud over 10 meter stregen.


Snart dukkede sti 23 op og jeg drejede ind på den og dermed med retning mod vandet.



Stierne er gode at gå på, og den her kunne man nok også cykle på, med varsomhed. Kommunen sørger for at få flis lagt ud, så den fugtige sommer ikke gør stierne alt for plørede.


Stierne går gennem sommerhusområderne og noget af ruten er på vejene. Det er også her, at kommunen af og til glemmer at sætte skilt op, når man kommer til et T-kryds. Her kunne jeg dog hurtigt finde skiltet igen og kom ikke på afveje som sidste år.
Snart var klitterne i syne, og jeg mødte andre, der var på vej til stranden.



Nogle af dem var i badekåber, og da jeg kom op på toppen af den sidste klit, fortrød jeg, at jeg havde ladet badetøjet blive hjemme. For selv om der var bølger, så virkede de tilforladelige og der var en del folk på stranden, også i vandet, så jeg havde trygt kunnet bade.



Det har jeg så lært til næste gang, at badetøjet skal altid med. Turen blev plottet ind i ruteplanner, og stor var min glæde, da jeg så, at jeg havde gået 9,5 kilometer.

Det kom mig til gavn om aftenen, da landmanden og jeg tog i biografen. Vi startede nemlig først med en lækker burger/sandwich med pommes frites på Sunset. Herefter så vi filmen Dunkirk, det var en rigtig god film, som handlede om evakueringen af de allierede soldater under 2. verdenskrig ved Dunkerque. Takket være mange små skibe, som sejlede fra Dover til den franske kyst, fik man reddet over 300.000 soldater. Vi syntes begge to, at den var god, men landmanden er ikke enig med filmanmeldere om, at det var en af de bedste krigsfilm. Han er stadig meget begejstret for Mel Gibsons Hacksaw Ridge, måske fordi man her fulgte én person gennem et slag. Hvor man i Dunkirk skifter mellem de, der skal evakueres, en lille båds besætning og to piloter på spitfirefly. Jeg havde i hvert fald svært ved indimellem at få det hele til at hænge sammen, selv om det samlede sig til sidst. Filmen var fantastisk filmet, og jeg får stadig samme fornemmelse, som da jeg stod ved de franske strande i Normandiet, tænk at denne skønhed har rummet så mange rædsler og så mange unge menneskeliv er døde her i kampen for frihed. Det er jeg dem dybt taknemlige for.

God søndag til dig.


lørdag, juli 22, 2017

Ugen, der gik

Fire arbejdsdage skød hverdagen i gang igen efter ferien. Fire arbejdsdage hvor travlheden på afdelingen mest skyldes ferietid. Vi har fået nye kolleger, vi har ferievikarer, og de gør en stor og god indsats, men de erfarne kolleger har nok at se til, også fordi der jo er ferietid over hele den tværfaglige linje. Mine opgaver har været at dosere medicin til alle patienterne om morgenen og skaffe det medicin, vi ikke har. Det kan man bruge lang tid på, for når mennesker bliver indlagt akut, tænker de ikke lige på at tage medicinæskerne med ind på sygehuset. Sygehuset skal for at være økonomisk ansvarlig ikke have alle typer medicin liggende, så et overordnet specialistteam har vurderet hvilken medicin, der skal være tilgængelig på sygehuset, og der er også vurderet, hvilke typer, der skal være tilgængelige på det enkelte afsnit. Så vi må af og til (ofte) ud og låne medicin. Heldigvis har vi nu fået en aftale med farmakonomen, som kommer hos os og sørger for at bestille medicin hjem, at vi kan ringe til hende efter otte og bede hende om at finde medicinen til os. Men så får patienten først sin medicin ved middagstid. Derfor, når jeg doserer og hvis jeg har tid, går jeg på lånevandring.

Nogle gange er det godt lige at hvile sig


Mine dage er også gået med at formulere, hvordan 6. semestres sygeplejestuderende kan opnå deres læringsudbytte hos os. Jeg er slet ikke tilfreds med mit resultat, og jeg kan ikke sætte fingrene på hvad det er, jeg er utilfreds med. Det får lov at ligge i weekenden, en af vores kliniske vejledere er blevet vores nye souschef, og hun og jeg skal sparre videre i næste uge. Derimod har jeg været rigtig god til overspringshandlinger, tilbudt min hjælp hist og pist, men også prøvet at holde fast i, at jeg skulle have det færdigt inden weekenden. Torsdag havde jeg dog dagafsnittet, hvor der kom en patient og jeg fulgte op telefonisk på en patient. Derudover ringede en patient ind og var bekymret for, om vedkommende havde fået en ny blodprop. Det forstår jeg godt, for man er blevet rystet i sin grundvold, når man sendes hjem med besked om, at man har haft en blodprop eller blødning i hjernen. Her mente vi nu begge, at det nok skyldtes en meget stresset periode med meget pres og for lidt søvn, men som altid anbefaler jeg, at de kontakter egen læge for lige at blive tjekket. Heldigvis hjalp snakken, og det føles godt også at udøve sygepleje via en telefon.

aftentur i ugens løb

Jeg har forsøgt at få motion ind i hverdagen, dvs hver dag, det går egentlig fint. Der var lige onsdag, hvor jeg nød solens varme stråler og ikke kunne tage mig sammen til at gå en aftenstur. I dag havde vi planer om en motorcykeltur, fordi regnen igen truer fra i morgen. men med alt det regn, der er kommet de sidste par dage, så sidder landmanden i stedet for på sin traktor for at passe på kartoflerne. Jeg fortsætter fredagens fridagsprojekt med at vaske tøj, der er hæftet ender på hjemmestrikkede karklude og de er lagt i blød i koldt vand. Strygebrædtet skal også findes frem, heldigvis kan det meste af vores tøj lægges sammen direkte fra tørresnoren. Det er nogle af de aktiviteter, som ikke bidrager til husmormotion. Den tog jeg i går med støvsugeren.

naturen er køn, selv når den går i forfald

I går bestilte jeg ti ugers medlemsskab af madlog.dk, det er ikke, fordi jeg ikke ved noget den gode kost og den, der gør godt for mig. Men af og til trænger jeg til at blive mindet om, at f.eks 2 stk cookies og 2 stk oreos svarer kaloriemæssigt til de syv kilometer, jeg gik i går. Og jeg elsker cookies og oreos til min aftente. Det har været helt fint i sommerferien, men nu skal jeg tilbage til de gode takter, hvor jeg bruger det princip, at alt er tilladt. Der er bare noget, jeg kun skal spise til fest og i ferier, noget jeg kun skal spise i weekenden og så en hel masse, jeg skal spise til hverdag.

Jeg har købt en masse bomuldsgarn fra garnudsalg.dk i glade farver, så jeg vil nu gå i gang med endnu en karklud. God lørdag til dig.






torsdag, juli 20, 2017

Så stille kan man gå - miniferie del 3

Der var næsten stille, snakken og grinene var forstummet kort forinden. Mens jeg gik op, forsøgte jeg at gå stille, og bag mig kunne jeg næsten ikke høre skridtene. Jeg bankede på, der var stille, jeg bankede på igen, intet skete. Nu bankede jeg hårdt og kontant på døren og så åbnede døren sig. Jeg sagde: er du ikke klar? Hvortil hovedpersonen svarede helt forvirret, jamen var det ikke først klokken ni, du ville komme?

Og så kunne man høre skridtene, de kom oppe fra reposen oven for lejligheden, og de næste minutter susede 14 skønjomfruer forbi mig og knuste og krammede hovedpersonen.

Datteren fik sig en overraskelse, hun troede, hun skal have brunch sammen med os, og at hun skulle i Parken til fodbold sammen med sin forlovede, men det skulle hun ikke. Hun skulle holde polterabend sammen med 17 veninder, kusiner, svigerinde og altså også hendes mor. Jeg havde dog sagt nej til veninderne til at deltage hele dagen, for jeg synes, den dag skulle hun have uden at have sin mor på slæb.


et stillads kan ligefrem blive dekorativ og spændende med den rette indstilling

Men brunch hjemme hos en veninde ville jeg gerne være med til. Datteren fik besked på at gøre sig klar, hun havde en halv time, hun skal have noget tøj, der var behageligt at have på til aktiviteter og pænt tøj til om aftenen. Mens hun gjorde sig klar, gik snakken livligt i den lille lejlighed. I sluttet trop gik vi hen til veninden, hvor alle havde bidraget med noget til et lækkert brunchbord. Jeg havde champagne og hjemmelavet syltetøj med. Det var skønt at være sammen med de unge kvinder, to af mine niecer og min svigerdatter var med, resten af kusinerne var på ferie. Det samme gjaldt for flere af veninderne. Jeg syntes, det var flot, at så mange kom, en hel del fra Jylland.

Og mens jeg nød selskabet, nød jeg også historien om datterens liv indtil nu, her var veninder fra efterskolen, gymnasiet, Parisopholdet, højskoleopholdet, tegneskolen og livet i København. Datteren var så glad, da hun først var kommet sig over overraskelsen. Klokken elleve listede jeg af sted og tog bussen hjem til sønnen, hvor de to mænd var færdige med maling af dør. Turen hjem til Nordjylland blev en frygtelig lang tur. Der var sket større biluheld på på Sjælland og på Fyn, og i kølvandet på det skete og de lange køer, der opstod, ja så kørte flere sammen med mindre skader. Så hvor vi plejer at bruge 4 1/2 time, var vi først hjemme efter seks timer.

I går nød jeg eftermiddagssolen efter arbejde, det skulle så være den eneste sommerdag i den her omgang. Der var nu også meget varmt og solskin, da jeg fik fri i dag. Men jeg holdt fast i min plan om LOOP, det gjorde godt og nu styrtregner det. God aften til dig.



tirsdag, juli 18, 2017

Det kan øse, det kan pøse, det kan regne - miniferie del 2

Fredag rummede mange gøre mål, der blev både aftalt bryllupsdetaljer og malet. Og da dagen gik på hæld, drog vi alle af sted for at nyde en af mine fødselsdagsgaver, en tur i en båd midt i København. Jeg havde fået gavekort på tre timers sejlads i en båd med plads til os alle seks og med bord i midten, så man kunne nyde aftensolen, drikke god vin og spise lækker mad. HA!

Da landmanden og jeg trådte ud af hoteldøren klokken 18, regnede det, vi satsede på at det var byger. Yr.no meldte ikke om regn, DMI meldte om byger over København i tidsrummet 18 - 20, hvad bildte de sig ind. DMI fik mere end ret!


Vi var dog vedholdende, båden var bestilt, jeg kunne ikke få pengene refunderet, så mon ikke de byger forsvandt? Goboat.dk holder til ved Islands brygge, og da vi kom der, tog regnen til. Vi ventede indendørs, søn og svigerdatter dukkede op, de var fornuftigt klædt på i regntøj. Sådan noget havde vi ikke med, så vi købte engangsregnslag. Svigersønnen havde haft overarbejde, og vi var i tæt mobilkontakt med datteren, om vi skulle sejle ud, inden de dukkede op og så komme ind igen, når de kunne være der. Regnen stoppede, solen kom frem og vi blev enige om, at det her nok snart var over. Båden blev gjort rimeligt tørt, og sønnen fik instruks i at manøvrere båden. Vi valgte at sejle indenom Christiansborg, bygerne begyndte igen, så vi holdt pauser under de små broer imellem bygerne. Datteren ringede, at de ville komme hen til en bar i slutningen af kanalen rundt om Christiansborg og Thorvaldsens museum. Her skulle der være plads til at samle dem op. Det blev i øssjaskende regnvejr. Sluserne åbnede sig, som de kom ombord.





Vi holdt dog ved planen om at sejle over til Papirøen for at hente noget mad, for alle var efterhånden meget sultne. Vi var drivende våde, da vi lagde til ved Copenhagen Street Food. Med lyden af diverse jazzarrangementer gik de to unge kvinder og landmandsparret ind for at købe mad, mens de to unge mænd passede på båden. Havde jeg ikke været så våd, og havde alle gæsterne på CSF ikke været indendørs pga regnvejret, havde jeg nok nydt at gå rundt og se den mangfoldighed af madsteder. Nu lod jeg de to unge kvinder bestemme, hvor vi skulle købe. Der blev købt veganske burgere til den skotsk/danske del af forsamlingen, turkisk/fatburger til den norsk/danske del og to lækre fatburgere til landmandsparret.

Hvilken fisk landmanden fik fanget med min mobil :-)
 Regnen ville ikke holde op, vi kunne ikke spise på øen, så vi søgte ud på åben vand, holdt ind under den uheldsramte bro og begyndte at spise. Og så holdt regnen endelig op, vi sejlede lidt ud og lagde os i læ af kutteren fra Thorupstrand og nød den gode mad. Vi prøvesmagte vine til brylluppet, og som dessert havde jeg to varianter af en bryllupskagetest med. Vi var dog lidt forkomne og så sultne, at jeg lige nu ikke kan huske forskelle på de to kager/mousse. Heldigvis var der noget tilbage som det kommende brudepar fik med hjem og kan prøvesmage i ro og mag.



Vi havde stadig en time tilbage og sejlede derfor ind gennem kanalerne i Christianshavn og tog endnu en tur omkring Christiansborg, inden vi præcist klokken 22 lagde til kaj ved Islands Brygge. Sjaskhamrende våde gik vi op til metroen, alle skulle bare hjem og få varmen. Landmanden og jeg nød en kop te, inden jeg faldt i søvn. Trods det dårlige vejr havde jeg nydt aftenen, vi fik grinet rigtig meget, det var bedre end at surmule og være kede af, at det ikke gik som planlagt.






Næste dag var aftalen at vi skulle spise brunch sammen, inden landmandsparret drog mod nord. Alle på nær en vidste, at den aftale slet ikke passede, men det hører et andet indlæg til.

søndag, juli 16, 2017

Radiotavshed - miniferie del 1

Det var ikke mening, at der skulle blive stille på bloggen i flere dage, jeg havde jo min computer med, så der kunne forfattes indlæg. Sådan blev det ikke. Landmanden og jeg hoppede i bilen torsdag ved middagstid, efter han var blevet færdig i marken. Ayla kom glad med, hun var dog knap så glad, da vi på en rasteplads satte hende ind i en anden mands bils hundebur. Hun har dog ikke lidt nød, det var ejeren af hendes mor, bedstemor og en søster til Ayla, så meldingen har lydt, at de har storhygget sig sammen.

Vi har også storhygget os - i København sammen med børn og svigerbørn. Der var flere praktiske ting, der skulle ordnes, og så havde jeg nogle oplevelsesgavekort, der skulle indløses. Landmanden og søn malede lysning og karme ved den nye altandør, det var et projekt, der strakte sig over de tre dage, vi var i hovedstaden. Som på mine miniferier havde jeg booket værelse på Cabinn på Frederiksberg, det ligger dejligt centralt i forhold til begge børns lejligheder, og det giver os fred og ro om aftenen og morgenen, hvilket vi begge værdsætter.

den smagte lige så god som jeg huskede det - minder fra dengang jeg var sygeplejeelev
 Torsdag aften var afsat til at spise sammen med vores børn (vores svigerbørn kunne ikke) og jeg ville gerne opleve en del af Jazzfestivalen. Jeg havde valgt en af de små haver på Frederiksberg, hvor vi mødtes til spisning, nærmere bestemt Krøgers Have. Desværre havde jeg ikke tænkt på at bede om et bord lidt væk fra spillescenen, så vi nåede lige at komme i gang med at spise, så blev vi blæst væk af blæsere med fuld gang i jazzmusikken. Det blev for meget for især de to herrer i selskabet, og vi kunne overhovedet ikke snakke sammen. Så da vi var færdige med maden, bad vi om et andet bord. Her var der godt nok mere koldt, men med tæpper og hyggeligt selskab og et bedre lydniveau hyggede vi os sammen, snuppede en dessert og en kop kaffe/te og fik aftenen vendt til lattermild og hyggelig.




Vi var fyldt med god mad og valgte derfor at gå hjem til hotellet i stedet for at tage bussen. Halvvejs sagde vi på gensyn til de unge mennesker, vi skulle jo være sammen med dem næste dag igen. Hjemme på hotellet lavede jeg en kop te, og så så landmanden Tour de France, mens jeg surfede rundt på nettet, inden søvnen overmandede mig.


For landmanden er København noget, han er nødt til at besøge, fordi det er der, hans to børn bor. For mig er København en god ven, jeg elsker at komme der, og jeg skal helt sikkert blive bedre til at tage af sted alene på små miniferier. Denne miniferie blev også igen fortællingen om, at tingene sjældent går, som jeg har planlagt det. Jeg havde drømt om, at vi kørte af sted tidligt om morgenen og dermed måske kunne nå omkring et dejligt sted ved Præstø, hvor vi har en stående invitation. Men belært af mange års erfaring med landmandslivet havde jeg ikke aftalt noget, og godt det samme, for vejret gør, at landmanden følger sine kartofler tæt og passer godt på dem, så der ikke kommer skimmel i dem. Og derfor kom vi først af sted til middag. Men håbet er lysegrønt, så jeg håber stadig.


Jeg forsøger at komme i arbejdsstemning, har tjekket mails, så jeg ved hvilke, der skal handles på i morgen.  Ferien blev ikke den, jeg havde drømt om. Men det blev en ferie, hvor jeg kom helt ned i tempo, og det har været godt for mig, og så har jeg nydt de små oaser af oplevelser, om det var i naturen, i musikken, eller i storbyen. Så alt i alt en ferie, som opfyldte formålet med at få slappet af og få hjernen til at slippe arbejdet totalt og fuldstændigt. Det er slet ikke så ringe endda. God søndag til dig.





tirsdag, juli 11, 2017

Vil du med?

Jammerbugt kommune har et veludviklet stisystem med udgangspunkt i sti 100, som går bag klitterne fra Blokhus til Løkken. Herfra går der stier til stranden, og mellem de officielle stier går der små stier, der forbinder veje, så man kan vandre på kryds og tværs.


I går gik jeg nye veje for at komme ned til stranden. På min mobil kunne jeg via google maps se, hvor der kunne være stier, der forbandt de blinde veje. Og fordelen i klitlandskabet er, at jeg får pulsen op, fordi det aldrig er ligeud ad landevejen som i mosen.


Til hverdag får jeg ikke taget mig sammen til at køre de 13 km til det skønne område, men det er der tid til i sommerferien.




Stierne er for det meste godt afmærket, i går kom jeg ikke på afveje, men fulgte stien lige ned til vandet. Og kommunen sørger for flis på stierne eller at græsset er klippet, så det er til at gå. Cykler anbefales ikke, men man vil helt sikkert godt kunne cykle nogle steder på en mountainbike.



Der kom godt med sand i skoene, men det kunne da heldigvis tømmes ud efter nedturen til stranden.


Og i går aftes havde jeg taget badetøjet på, så jeg fik min første dukkert i Vesterhavet i år. Det var dejligt og forfriskende. Og vandreturen blev på syv kilometer. Håber du får en forfriskende tirsdag.