Uh som jeg hyggede mig i går, masser af snak mellem kvinder i alle aldre. Jeg har nu fundet mig en personal shopper, hvis jeg skulle få lyst til at gå amok i skøre, skønne og sjove øreringe. Oline kunne vise den ene hjemmeside efter den anden med øreringe, jeg ville elske at gå med. Strikketøjet blev luftet, og jeg tror, jeg skal ha arrangeret en strikkecafe, for det er altså meget sjovere at strikke sammen med andre end alene. Emnerne var viden om, og jeg stornød at være en del af langbordets selskabelighed.
Noget jeg ikke nød, og som både i går og i dag fik mig op i det røde felt var re-certificering. En ting er, at vi med mellemrum skal tjekkes via en test på nettet, om vi nu har helt styr på brandreglerne eller blodsukkermålinger. Det synes jeg er helt fint. Men hvor man ved brandtesten får at vide helt nøjagtig hvilke spørgsmål, man er dumpet i, så holder blodsukkertesten det som en hemmelighed. Man får blot at vide, at man på et bestemt område har fejl, og jeg brugte så megen tid på at trykke mig rundt på testens hjemmeside for at finde baggrundsviden i går. Men selv da min kollega og jeg sad med hver sin computer, så hun kunne tjekke siderne med viden om apparat, målinger og svar, og jeg sad ved en anden og tog testen, så dumpede jeg igen. Jeg var hidsig, for hvis jeg nu kunne få viden om, hvor det var, at jeg svarede forkert, så kunne jeg jo tage ved lære. Godt nok var det ikke de samme spørgsmål hver gang, men nogen gik igen og deriblandt det, jeg dumpede i. I dag satte jeg mig ned og brugte lang tid på i detaljer at skrive ned fra hjemmesiden, for man kan heller ikke printe materialet ud. En anden kollega bestod imens, så med hende og mine notater ved min side tog jeg testen. Jeg bestod, men havde alligevel to fejl på trods af det grundige forarbejde. Det må man gerne, bare ikke i de fem obligatoriske spørgsmål. Bagefter fik jeg svar på, hvilke spørgsmål jeg havde rigtig og forkert. Nu er de printet ud, ikke med hjemmesidens gode vilje, men ved hjælp af Ctrl + print screen, og bagefter fik vi en tredje sygeplejerske gennem testen og fik også skrevet hendes spørgsmål ud. Så er der håb om, at resten af personalet kan gennemføre uden alt for meget tidsforbrug. Min ledelse har skrevet og klaget over testen, for det kan jo ikke være mening, at nattevagterne ikke kan måle blodsukker, fordi de ikke har tid til at bruge 1 -1½ time på at bestå en test. Eller at to specialesygeplejersker hver har brugt flere timer på at regne ud, hvor de tog fejl, den tid kunne vi helt sikkert have brugt på noget bedre. Og spørgsmålet jeg tog fejl i, var formuleret på en måde, så jeg troede, at det i bedste damebladsstil ville sætte en fælde for mig, og så var det rigtigt!
Og fra på mandag er det slut med at skulle læse alle mine kollegers håndskrifter (det er jeg nu god til, har mange års træning med min mosters håndskrift). Sygeplejejournalen bliver elektronisk, det skal nok blive godt, men lige nu og her bliver det et kæmpe arbejde at indstille sig på. Men det er først på mandag, nu holder jeg weekend fra sygeplejen og koncentrerer mig om landbruget og mine fridage i stedet for.
God torsdag aften til dig.