Og så kunne man høre skridtene, de kom oppe fra reposen oven for lejligheden, og de næste minutter susede 14 skønjomfruer forbi mig og knuste og krammede hovedpersonen.
Datteren fik sig en overraskelse, hun troede, hun skal have brunch sammen med os, og at hun skulle i Parken til fodbold sammen med sin forlovede, men det skulle hun ikke. Hun skulle holde polterabend sammen med 17 veninder, kusiner, svigerinde og altså også hendes mor. Jeg havde dog sagt nej til veninderne til at deltage hele dagen, for jeg synes, den dag skulle hun have uden at have sin mor på slæb.
et stillads kan ligefrem blive dekorativ og spændende med den rette indstilling |
Og mens jeg nød selskabet, nød jeg også historien om datterens liv indtil nu, her var veninder fra efterskolen, gymnasiet, Parisopholdet, højskoleopholdet, tegneskolen og livet i København. Datteren var så glad, da hun først var kommet sig over overraskelsen. Klokken elleve listede jeg af sted og tog bussen hjem til sønnen, hvor de to mænd var færdige med maling af dør. Turen hjem til Nordjylland blev en frygtelig lang tur. Der var sket større biluheld på på Sjælland og på Fyn, og i kølvandet på det skete og de lange køer, der opstod, ja så kørte flere sammen med mindre skader. Så hvor vi plejer at bruge 4 1/2 time, var vi først hjemme efter seks timer.
I går nød jeg eftermiddagssolen efter arbejde, det skulle så være den eneste sommerdag i den her omgang. Der var nu også meget varmt og solskin, da jeg fik fri i dag. Men jeg holdt fast i min plan om LOOP, det gjorde godt og nu styrtregner det. God aften til dig.
Nååårrhh, sikke en skøn overraskelse. Og dejligt at du kunne deltage i brunch.
SvarSletDet var da en lang køretur, I fik jer. Tager I ikke færge fra Odden til Aarhus en gang imellem? Jeg foretrækker den rute. Så gøres køreturen lidt kortere og jeg nyder altid afbrækket på færgen.
Eva, det var rigtig dejligt. Vi tager sjældent færgen, for så skal vi passe køretur ind i at ramme et tidspunkt midtvejs. det passer også bedre bare at sætte os ind i bilen og så køre. Men jeg holder også af færgeturen, så vi burde gøre det lidt mere.
SletEn dejlig opstart på en polterabend. Jeg kan godt forstå du træk dig efter brunch. Der er ting vi mødre ikke vil vide og være med til ;-)
SvarSletHer kom regnen først omkring spisetid. Så det var hele 2 dejlige dage vi fik.
Abildjyde, jeg har nu fået resten at vide, for datteren er ikke til de vilde ting, og det respekterede veninderne :-)
SletHanne, ja det er dejligt at blive glad og overrasket :-)
SvarSletJeg tror det var restauranten og forretningen indenfor stilladset, der havde pyntet op.
Ih, hvor hyggeligt, at du kunne være med til brunch-delen af din datters polterabend :-) Hvornår er der bryllup?
SvarSletFin stilladspynt, men hvis ens butik er gemt væk under et stillads, må man nok også gøre noget særligt for stadig at blive set.
Fruen i midten, det var rigtig hyggeligt.
SletOg jeg synes det er en fin ide for butikken, man får da lyst til at gå derind :-)
Jeg tænkte nok det var noget med en polterabenddag.. Dejligt at du valgte at deltage i noget af dagen. Jeg har været med til flere af den slags, hvor brudens mor, mostre eller fastre også har deltaget, det har altid været sjovt med flere generationer. :-)
SvarSletInge, nu var det en kæmpe flok de inviterede, så jeg forstår godt at de undlod den ældre generation. Og jeg var jo den eneste, som var over 35, så det passede mig fint med den her beslutning :-)
SletSkøn ferie i hovedstaden og sikke en afslutning KH Anette
SvarSletAnette, det var skønne dage :-)
SletHvor er jeg dum - det kunne jeg jo have sagt mig selv, at det var, men det sagde jeg så ikke ;-)
SvarSletDet lyder som en god polterabend - jeg har stor sympati og forståelse for, at man ikke har lyst til alle de (tit fjollede) vilde ting, folk kan finde på.
Ellen, sådan er der så meget, vi ikke får sagt os selv ;-)
SletDejlige dage i staden... og en særlig fin afslutning.
SvarSletJeg mener også der er ting mødre ikke behøver at deltage i... men det gode samvær omkring en festlig brunch er værd at være med til😄 Jeg kan lige forestille mig alle de minderigt historier der blev delt!
Du er nu god til at passe LOOP. God aften til dig.
Tak, Anne og i lige måde. Det var hyggeligt og lige tilpas for mig. LOOP har ligget stille i ferien, nu skal det på programmet igen :-)
SletJa, jeg burde nok også ha' tænkt polterabend, men jeg tænkte nu mere fødselsdagsoverraskelse eller noget lignende. Men det er nok fordi, jeg ikke er vild med polterabends - eller konceptet omkring det. Jeg har altid på en eller anden måde fået mig snydt uden om, lige bortset fra min søsters, hvor jeg deltog i det meste.
SvarSletMette L
Mette, jeg har indtryk af at polterabend bevæger sig mere i retning af hyggedag sammen med veninderne.
SletNej, hvor skønt at du kunne være med til noget af din datters polterabend. Det er sjovt, når overraskelser lykkes!
SvarSletConny, det var rigtig sjovt at være en del af overraskelsen :-)
SletHov - den stilladsafskærmning gik jeg da også forbi for nylig - i nærheden af Sct Hans Torv, hvis jeg husker korrekt.
SvarSletTænk jeg har aldrig været til polterabend - i min omgangskreds gifter vi os sent og uformelt eller slet ikke. Måske jeg også kommer til polterabend hos døtrene engang? :-)
Pollyanna, det var også første gang jeg var til polterabend, så måske kan du nå det endnu :-) Og afskærmningen er korrekt placeret.
Slet